en blog om mine læseeventyr og lidt andet godt 😁

OPSKRIFTER/MADBØGER

"DET SØNDERJYSKE KAFFEBORD"

SKREVET AF INGE ADRIANSEN

EN RIGTIG GOD BOLLE

Anmeldelse:

”Det sønderjyske kaffebord – et tredje sakramente” er en bage bog skrevet af Inge Adriansen og udgivet af Museum Sønderjylland. Vi købte hæftet i 2018 da vi var på efterårsferie på Als. En af vores udflugter gik til Sønderborg slot. En helt fantastisk udflugt.

Her købte vi det lille hæfte på bare 16 sider men de opskrifter der er i bogen, er fantastiske. Selve opskrifterne er hentet fra gamle håndskrevne ”receptsamlinger” på Sønderborg slot og er rettet til så de er lidt mere nutidige. Vores udgave er udgivet i 2015.

Det sønderjyske kaffebord er vel nærmest ”verdensberømt” i Danmark og der findes mange steder i Sønderjylland hvor man kan bestille bord til denne kage-kulinariske oplevelse. Vi valgte dog at køre til den nærmeste bager og bestille kager til vores eget lille kaffebord i sommerhuset.

Det var et rigtig godt alternativ til den noget dyrere udgave på diverse restauranter der også har denne specielle oplevelse på menukortet. Foruden en fin baggrundshistorie om det sønderjyske kage bord så består hæftet selvfølgelig af diverse sønderjysk bagværk…

Men man kan nu sagtens spise dem på Fyn, i Nordjylland eller på Bornholm om det skulle være 😊 Opskrifterne er forholdsvis nemme at gå til og jeg valgte til denne anmeldelse at bage de såkaldte ”Pomle” eller ganske enkelt ”Boller”. Bollerne blev tidligere brugt som ”Stopkager” for at man ikke skulle spise alt for mange kager fra selve kagebordet.

De er utroligt nemme at lave selv for den mere uøvede ”hjemme bager”. Bollerne består kun af mel, smør, gær, kardemomme, mælk, salt og æg. Altså meget tæt på en traditionel ”fødselsdagsbolle”. I hvert fald minder den meget om de boller jeg plejer at bage når vi her i huset holder fødselsdag 😊

Jeg kan absolut godt anbefale et besøg på Sønderborg slot og at investere i dette lille hyggelige hæfte. I parantes bemærket så er det meste af slotttet tilgængeligt for gangbesværede.

Vurdering: 6 ud af 6 stjerner.

Krimiormen

 

"KNÆK KODEN TIL GLUTENFRIT BRØD"

SKREVET AF KARINA BAAGØ

GODT BRØD MED STRUKTURMETODEN

Forfatter: Karina Baagø

Forlag: Forfatterskabet.dk

Udgivet: 5. Maj 2019

Sider: 107

Kategori: Bagebog

Anmeldt: 8. maj 2019

Om bogen:

Denne bog er til dig, der er træt af tørt, kedeligt og klægt glutenfrit brød, der smager skarpt af hirse og boghvede. Og til dig, der er frustreret over ikke at kunne bage godt glutenfrit brød til én, du holder af. I et letforståeligt sprog hiver Karina Baagø glutenfri bagning ned på et niveau, hvor alle kan være med.

Opskrifterne tager udgangspunkt i naturligt glutenfrie meltyper, som er lette at få fat på, ikke koster en formue og indeholder den næring, din krop har behov for. Karina guider dig igennem fire simple trin til at bage et godt glutenfrit brød, som hele familien kan samles om.

Med udgangspunkt i Strukturmetoden forklarer Karina, hvordan dit glutenfrie brød bliver luftigt og smagfuldt. Knæk selv koden til Glutenfrit Brød og forstå, hvorfor dit glutenfrie brød før blev tørt, smagte kedeligt, faldt sammen og blev klægt. Med denne bog i hånden kan du se frem til glutenfrit brød med let og saftig krumme og den gode brødsmag!

Alle opskrifter er naturligt glutenfrie, mælkefrie og low FODMAP. Om forfatteren Karina Baagø er mor til et barn, der ikke tåler gluten, og lever selv glutenfrit. Siden 2016 har hun afholdt kurser i glutenfri bagning for glutenintolerante, køkkenansatte og andre med ønske om at bage et godt glutenfrit brød.

Karina har udviklet Strukturmetoden, som giver et luftigt glutenfrit brød hver gang. Med udgangspunkt i personlige erfaringer og faglige kompetencer fra sin uddannelse i ernæring og sundhed, rådgiver Karina familier om hverdagen med glutenfri diæt.

Anmeldelse:

Da Karina fik sit 2. barn i 2011, fik familien et meget uroligt barn. Mere eller mindre ved en tilfældighed opdagede hun at hendes datter åbenbart ikke havde det godt med gluten. Efter at familien gik over til en glutenfri kost fik deres datter for første gang en helt rolig nattesøvn.

Forfatteren forklarer på en let forståelig måde, uden for meget fagsnak om hvad brød med gluten gør versus brød uden gluten. Hun giver desuden en god forklaring på forskellen imellem det glutenfri brød man kan købe og så det man bager selv. Der følger lidt tekniske forklaringer, men jeg går ud fra at hvis man har glutenallergi tæt inde på livet så giver de tekniske termer meget god mening.

Derudover så er jeg vild med at der ved hver opskrift er angivet sværhedsgrad, tid m.m så jeg valgte selvfølgelig en opskrift der var "Let" når nu det var første gang. Ja, du har måske gættet det. Hverken jeg eller min familie har problemer med gluten, men det ændrer dog ikke ved at jeg straks fik lyst til at bage en portion rundstykker uden gluten. For det første så er det vel ingen skade til at bage lidt mere ”rent” brød uden de mange tilsætningsstoffer og så er det dejligt at man ved præcis hvad det brød indeholder som man spiser.

Jeg gik i hvert fald på med krum hals og hurtigt gik det op for mig, at bogen meget præcist og grundigt forklarer hvordan man bager glutenfrit og vel at mærke lykkes med det. Jeg rørte dej sammen en sen eftermiddag til rundstykker og så lod jeg dejen hæve på bagepladen natten over.

Og guess what…Jeg har aldrig bagt glutenfrit før…og det blev en lækker dej der bare lykkedes, takket være forfatterens gode forklaringer. Dermed var jeg sat i stilling som den overskudsagtige mor der kunne servere friskbagte rundstykker for min datter næste morgen inden hun skulle på arbejde 😊

Det er så en ekstra gevinst at Karina Baagø er meget til stede på diverse medier hvor man kan følge hende og også stille spørgsmål. Hun har egen hjemmeside, Facebookside samt en gruppe på Facebook. Derudover kører hun en del bage kurser hvor man kan lære mere om at lære at bage helt perfekt glutenfrit brød.

En bog fyldt med skønne opskrifter på brød som jeg bestemt vender tilbage til igen 😊 De sprødeste anbefalinger skal lyde herfra på ”Knæk koden til glutenfrit brød”.

Vurdering: 6 ud af 6 stjerner Krimiormen

 

"SÅ ER DET GRILLTID"

WEBER

SKREVET AF JAMIE PURVIANCE

BURGERE MED OST OG RØDLØG

Om bogen:

Det behøver ikke være besværligt eller tage lang tid at forberede et velsmagende måltid på grillen. Med hjælp fra Webers Så er det grilltid får du nemlig mere end 200 opskrifter på alt fra de superhurtige hverdagsmåltider til de mere avancerede opskrifter til gæster og fester. Glæd dig til en lang række nye, inspirerende retter, som vi er sikre på hurtigt vil blive en del af dit faste grillrepertoire. Mere end 200 opskrifter – enkelt, hurtigt og inspirerende

// Få ingredienser, masser af smag

// Tilberedning på under 15 minutter

// Trin for trin-fotos // Masser af gode grilltips

// Smarte smutveje til når du har travlt

// Køkken- og grillskole

Anmeldelse:

Nu hvor det snart er tid til at finde grillen frem for alvor (og ja jeg ved godt at det er blevet in at grille hele året 😊) vil jeg anmelde en af mine favoritbøger når jeg skal inspireres til at lave mad på grillen 😊. Bogen udkom i 2012 så jeg har været den glade ejer af bogen i nogle år 😊.

Vi er ganske vist ikke ejere af en Weber men en helt almindelig grill, men det betyder ikke at vi ikke har rigtig stor glæde af denne bog. Da vi i den forløbne uge har lavet ”Burgere med blåskimmelost og rødløg” fra lige præcis denne bog så tænkte jeg at det var meget passende endelig at anmelde bogen da jeg synes at den er helt fantastisk.

Vi ændrede en smule i opskriften, men man har vel lov til at improvisere en smule 😊 I stedet for blåskimmelost brugte vi ganske almindelig skiveost, Rucola blev skiftet ud med fint strimlet hvidkål og så valgte vi at stege bøfferne på en grill-pande da det var lige koldt nok til at spise udenfor endnu.

Da jeg havde en travl dag overlod jeg, uden problemer, tilberedningen af burgerne til min 19-årige datter :) Super lækkert :D Men det er nu også sådan jeg bruger mine mange kogebøger 😊 Altså improviserer efter behov. ”Så er det grilltid” er en helt fantastisk bog med smukke billeder, overskuelige opskrifter og bbegrænsede mængder af ingredienser til hver opskrift.

Bogen er delt op i forskellige farver afhængig af emnet. Det betyder at man kan slå op på for eksempel de bordeaux sider for at finde opskrifter med oksekød og lam. Bogen starter med en masse teknisk information om at grille og super mange gode tips til den perfekte måde at grille på.

Derefter er den altså delt op i Forretter, de forskellige kød-udskæringer, fisk og skaldyr, æg, grønsager, desserter og til sidst nyttig grillviden. Den helt perfekte bog hvis man gerne vil eksperimentere med at grille noget mere med super lækre opskrifter. For at det ikke skal være løgn så er der sågar et lille afsnit med en forklaring på hvordan grillkul bliver fremstillet hvis man er lidt mere videbegærlig.

Alle opskrifter bliver indledt med en boks hvori det fremgår hvor mange personer opskriften rækker til, hvor lang forberedelsestid man skal regne med samt hvor lang tid selve tilberedningen tager. Der er nærmest alt nede fra de opskrifter der tager et splitsekund at lave og op til retter der skal marineres i halve døgn.

En sidste lille smart detalje er at når man bladrer i bogen så finder man på venstre side de hurtige retter der tager korttid at fremstille og på højre side de lidt mere avancerede med lidt længere tilberedningstid 😊 Bon appetit

Vurdering: 6 ud af 6 stjerner

Krimiormen

 

Morgenmad rugbrød med tun, æg og avocado

Morgenmad:

RUGBRØD MED AVOCADO OG TUN

Til 1 person skal du bruge:

 

1 æg

3 skiver peberfrugt

2gulerødder

1 skive rugbrød

½ dåse tun i vand

½ avocado

10 gram mayonnaise

salt

peber

 

Sådan gør du:

 

Kog ægget i 6-7 minutter til det er smilende.

Skær peberfrugt i skiver og gulerødder i stave.

halver rugbrødetog læg tun på den ene halvdel og avocado på den anden.

pyt med mayonnaise og krydr med salt og peber.

Server rugbrødet med æg og grønsager on the side.

Morgenmad

HAVRECHIAGRØD MED CHOKOLADE

Havrechiagrød

D. 18, januar 2019

Ingredienser :

1,5 dl. Havregryn

1 stor spsk. Chiafrø

1,5 dl. Vand

1 dl. Minimælk

1 knsp. Salt

1 lille æble

20 gram mørk chokolade

1 tsk. Kanel

 

Sådan gør du:

 

Hæld havregryn, chiafrø, vand og mælk i en gryde og tilsæt en knsp. Salt.

Kog grøden ved jævn varme.

Rør jævnligt og tag gryden af blusset, når grøden har en tilpas konsistens.

Skær æblet i små stykker og hak chokoladen.

Hæld havrechiagrøden i en skål og pynt med æble, chokolade og kanel.


MORGENBOLLE MED OST OG SKINKE til 1 person

Morgenbolle med ost og skinke :)

1 Grov bolle. evt. grahamsbolle

smør

1 skive ost

1 skive hamburgerryg

4 små tomater

1/4 agurk

Sådan gør du:

Halver bollen og belæg den med smør, ost og hamburgerryg.

Anret Tomaterne og agurkestave ved siden af. Vupti så har du en nem, lækker og mættende morgenmad :D 

 

Finsk brød 

Mesterkokkens bagebog udkom i 1966

Jeg har fundet denne opskrift på finsk brød i Mesterkokkens Bagebog fra 1966. Fantastisk nem opskrift og de er meget hurtige at lave 😁og så smager de jo dejligt nu det snart er juletid 😉

Ingredienser :

250 gram mel

175 gram margarine

125 gram sukker

æg til pensling

perlesukker til pynt

Margarinen smuldres i melet, sukkeret tilsættes og dejen æltes sammen. Rulles ud i fingertykke stænger, der trykkes lidt flade og derefter udskæres i stykker på 3-4 cm`s længde. Pensles med æg og drysses med perlesukker.

Bages lysebrune ved 200 grader i 10-12 minutter. De kan holde sig i flere uger i en tætsluttende kagedåse.