en blog om mine læseeventyr og lidt andet godt 😁

HUMOR

"Dybvaaaaad!"

en anderledes anmeldelse

af et live optaget tv-program til tv2 Zulu

Om Tobias Dybvad:

Tobias Dybvad (født 3. marts 1981 i København) er en dansk prisbelønnet standupkomiker og manuskriptforfatter. Han er nok mest kendt som vært for det succesfulde comedy-program ”Dybvaaaaad!” sendt på Tv2 Zulu. Siden 2012 har han haft tv-programmet ”Dybvaaaaad!”, hvor han hver uge laver standup om forskellige realityprogrammer for et live publikum.

Anmeldelse:

Normalt så anmelder jeg, som bekendt, bøger men i aftes D. 4. september, fik jeg en billet til optagelsen af ”Dybvaaaaad!” på Bremen teater i København. Jeg fik billetten af min datter, da hendes veninde blev forhindret i at deltage. Det kunne jeg da ikke sige nej til :D I 2018 så jeg showet ”Fasser partner” en hylende morsom oplevelse.

Af samme grund tøvede jeg ikke mange øjeblikke da jeg fik mulighed for at se premieren på 10. sæson af ”Dybvaaaaad!” på Bremen teater. Det særlige ved denne oplevelse er at tv-programmet bliver optaget live. Det betyder så også, at scener skal tages om med publikum på.

Med en professionel stand-upper som Tobias Dybvad er det dog ikke et problem da det meste af programmet sidder lige i kassen ved første take. Ret så imponerende. Men Dybvad har da også efterhånden 7 års erfaring med lige præcis dette program. Det mærker man tydeligt som tilskuer.

De fleste af programmerne til 10. ende sæson er udsolgt. Det forstår man godt. Hele holdet bag ”Dyvaaaaad!” er dybt professionelle. Ligesom fansene af programmet er helt uhørt trofaste. Som Live-publikum bliver man budt hylende morsomt velkommen af Dybvads medforfatter af showene, stand-upper og tekstforfatter Ramus Olsen.

Efter denne morsomme introduktion gik opvarmeren i gang og sikken en buldrende klapsalve opvarmeren blev mødt med. Det var ingen ringere end standupkomikeren Nikolaj Stokholm. Han er simpelthen så hylende morsom at lattertårerne gang på gang triller ned ad kinderne.

Det er simpelthen genialt fordi når selve showet går i gang så var publikum allerede varmet op og i højeste stemning. Efter at være blevet varmet godt op i klapsalver og lattermuskler er alle helt klar til selve ”Dybvaaaaad!”. Dybvad har fundet sin helt egen recept på at tage realityshow under kærlig behandling.

Det bliver gjort med skarphed og vid men også med respekt for deltagerne i både ”Toppen af poppen”, ”Landmand søger kærlighed”, ”Gift ved første blik” og andre programmer i samme genre. Dybvad rammer plet hver gang. Nu har jeg ikke set alle disse programmer, men et par af dem er det da blevet til og jeg synes at Dybvad rammer dem spot on, det er dæleme godt set og hylende morsomt.

Det er altid kun kærligt og faktisk får jeg den tanke, at Dybvad faktisk respekterer deltagerne og programmerne. Det var en fantastisk aften med et godt grin og ren underholdning fra start til slut og jeg skal helt sikkert se ”Dybvaaaaad!” på mandag :D Jeg betragter ikke mig selv som programmets kerneseer og der var da også et par steder hvor jeg gled af.

Men jeg var da heller ikke i tvivl om, at det helt sikkert var fordi jeg ikke har set ret mange af de tidligere programmer. Men fantastisk underholdning, det er det 😊Så er det da ganske underordnet at regnen styrtede ned efter showet :D Efter showet gav Tobias Dybvad sig god tid til at møde de fans der gerne ville have taget et billede eller blev til en lille snak og han er da et af de mest ukrukkede og imødekommende mennesker som jeg har mødt 😊

Jeg følte mig godt underholdt og havde en pragtfuld aften :D

Vurdering: 5 ud af 6 Roser

krimiormen

5/6 Roser

"GLEMTE KENDTE"

SKREVET AF MORTEN LLEMOSE

"Glemte kendte" skrevet af Morten Ellemose

Morsomt satirisk opslagsværk

Forfatter: Morten Ellemose

Forlag: Forfatterskabet.dk

Udgivelse: 5. juni 2019

Sider: 221

Genre: Humor

Anmeldt: 13. juni 2019

Om bogen:

Var Abelone Petrine Sørensen både husholdningslærerinde og troldkvinde? Hvor tit udkom Ugenyt for botanikere? Hvornår var der penispanik på talerstolen i Folketinget? Hvad brugte Georg Julienne sin selvkørende harpunpistol til? Hvem var redaktør på bladet Skak, Computere, Computerskak og Skakcomputere?

Og hvorfor lod Helmuth Trixi som om han var clairvoyant? En del af disse spørgsmål besvares i denne bog, der afdækker glemte kendte. Her er både rariteter, latterkrampe og præmiemeloner. Og rig lejlighed til at føle sig krænket over al den politiske ukorrekthed.

Anmeldelse:

”Glemte kendte” er et satirisk og vanvittig morsomt opslagsværk. Lad mig sige med det samme at hvis du ofte føler dig krænket og stødt på manchetterne på både egne og andres vegne, så kan du få fuld valuta for pengene i dette værk 😊 Bogen er smækfyldt med politisk ukorrekthed så for nemheds skyld vil jeg anbefale at du lægger al følsomhed til side i et par timer læner dig tilbage og lader latteren runge og bestemme farten.

Jeg morede mig kosteligt … og hvis der er noget der er godt for velværet, så er det et godt grin der summer helt ned i maveregionen. Lad mig give et eksempel fra bogen:

”Ib Andersen (f. 1960): Dansk kørelærer, som havde studiejob på et slagteri. Han fik sin seksuelle debut den 18. oktober 1977, hvor Ib en sen nattetime på slagteriet gjorde sig intimt bekendt med en halv flæskeside og en krukke vaseline. Da skandalen kom frem, måtte slagteriet tilbagekalde et stort parti forloren skildpadde uden yderligere forklaring.”

Bogen er opstillet alfabetisk og det fik mig med et smil til at tænke på kraks blå bog…Med respekt for samme..… vil jeg tillade mig at kalde ”glemte kendte ” for Forfatterskabets orange bog som en bog med alle de glemte kende som vi burde huske lidt mere på i hverdagen og huske humoren.

Orange fordi orange står for Energisk, venlig, legende, glad, humoristisk, selvsikker, optimistisk og opløftende da det lige præcis er de ord der ligger nærmest for når jeg tænker på min oplevelse af at hengive mig til ”glemte kendte”. Denne bog får den plads i mit hjem som min hedengangne morfar havde til hans årlige udgave af ”Svikmøllen” som er en humoristisk årskavalkade.

Bladet udkommer hvert år før jul, som en slags tegneserie. ”Glemte kendte” får plads ved siden af min seng hvor jeg kan hygge mig med et godt grin inden sengetid. Fordi jeg følte mig fantastisk godt underholdt vil jeg krydre min anmeldelse med endnu en smagsprøve på denne spændende kringlede hjerne der har udtænkt ”Glemte kendte”:

” Zorba The Greek (f. 1956) Lettere nørdet græker, der kan teksten til samtlige afsnit af den amerikanske sæbeopera Glamour. Han optræder med recitationer af udvalgte afsnit på diverse tavernaer i det græske øhav. Zorbas optræden er altid garneret med rigelige mængder Ouzo , og uden det ville publikum næppe blive siddende ret længe.”

Mine varmeste anbefalinger til dette sprogligt farverige og fantastisk morsomme værk. Som der står på forsiden af bogen: Det politisk ukorrekte og krænkende satireværk om glemmebogens berømtheder og andre obskure eksistenser.

Vurdering: 6 ud af 6 stjerner

Krimiormen